KØN Kulturmøder
KØN Kulturmøder
KØN Kulturmøder er en mentorordning.
Vi er en mentorordning for mennesker med indvandrer- og flygtningebaggrund.
Vil du have hjælp til at starte dit liv her i Danmark? Eller har du boet her i et stykke tid og brug for at komme videre med dit liv i Danmark? Hos os kan du få en mentor, som kan støtte dig.
Hvad er et mentorforhold?
Et mentorforhold består af to personer: en mentee (dig) og en mentor (en anden person).
En mentee er et menneske, som er kommet til Danmark som indvandrer eller flygtning. En mentee har et eller flere mål, som personen gerne vil nå.
Målet kan f.eks. være at få en uddannelse, få viden om dansk kultur og samfund, finde et arbejde, få større socialt netværk eller blive bedre til at tale dansk.
En mentor vejleder og støtter mentee med at nå målet.
I et mentorforhold er det dine drømme og mål, som er i centrum. Formålet er at hjælpe dig videre med livet i Danmark.
Hvem er mentor?
Mentor er frivillig. Mentor er en person, som vil dele sin viden og erfaring med dig. Mentor støtter dig og hjælper dig med at finde svar på dine spørgsmål.
Hvor ofte mødes mentorparret?
I mødes 1-2 gange om måneden. I bestemmer selv, hvor mange gange og hvor I mødes.
Hvad gør mentee og mentor?
MENTEE:
- HAR EN DRØM OG SÆTTER SIG ET MÅL
- ØNSKER AT FÅ SPARRING, VEJLEDNING OG FEEDBACK
- LYTTER OG STILLER SPØRGSMÅL
- HANDLER AKTIVT FOR AT NÅ SIT MÅL
MENTOR:
- LYTTER OG STILLER SPØRGSMÅL
- MOTIVERER OG INSPIRERER
- SÆTTER FOKUS PÅ MULIGHEDER
- DELER SIN VIDEN, ERFARING OG NETVÆRK
Hvad koster det?
Det er gratis at blive medlem. Du får endda gratis adgang til at komme ind på museet KØN.
Hvordan bliver jeg medlem?
Du sender en mail.
Herefter bliver du kontaktet og inviteret til et møde. Det er en samtale, hvor du fortæller lidt om dig selv, og hvad dit mål er. Når vi kender dig, kan vi finde den rigtige mentor til dig.
Citat fra mentee:
"Min mentor gjorde et stort indtryk på mig og påvirkede mit liv meget. Det gav en bedre integrationsproces."
Læs mere på konmuseum.dk
Tilbuddet er til dig, som...
- Er indvandrer eller flygtning og har et mål og vil arbejde aktivt på at nå dit mål.
- Er18 år eller ældre.