Henter indhold...




Alder



Fast kontaktpersonordning ved udtrapning af medicin

MedicinRådgivningen


Hvis du ønsker at blive udtrappet af psykofarmaka eller stærk smertestillende medicin som følge af livskrise eller somatisk lidelse, har du ofte ingen steder at gå hen. Du kan formentlig godt administrere udtrapningen selv, men bliver ofte meget hårdt ramt af abstinenser og senfølger, som kan være så invaliderende, at det er svært for dig at klare en almindelig hverdag. Du er for rask til en indlæggelse i psykiatrien og da du ikke er misbruger, men bruger af receptpligtig medicin, så afviser misbrugscentret dig også i døren.

I denne situation har du mulighed for at få en fast kontaktperson i MedicinRådgivningen, så du ikke altid skal starte forfra med at fortælle din historie.
Med denne ordning kan du langt bedre komme i kontakt med os, når du har det virkelig svært. Og du kan tale med lige nøjagtig den rådgiver, som du har den bedste kemi med.

Det er dig og din kontaktperson der indbyrdes aftaler det videre forløb. Nogle ønsker faste tidspunkter at ringe på. Andre har mere brug for at kunne skrive, lige når de har brug for det.

Din kontaktperson kan hjælpe med en udtrapningsplan, som du kan tage med til egen læge eller psykiater.
Du kan også ringe, når du har brug for en støttende samtale og hjælp til at håndtere abstinenserne og eventuelle senfølger efter en udtrapning.

Kernen og hjertet i vores rådgivning er at langt de fleste af os, selv har været der og har mærket en udtrapning på egen krop. Og det er vores erfaring, at den viden og støtte vi kan give dig, som er hårdt plaget af abstinenser, er meget unik og givende. Ofte er det første gang i meget lang tid, at du bliver mødt med forståelse og empati fra et andet menneske, som har stået i nøjagtig samme situation som dig.


Tilbuddet er til dig, som...

Er over 18 år og ønsker hjælp og rådgivning til udtrapning af psykofarmaka eller stærk smertestillende medicin, som du får mod stærke smerter eller somatiske lidelser.


Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Illustration
Top