Henter indhold...




Alder



Nar-Anon (pårørende til stofafhængige)

Nar-Anon


Gruppe for pårørende/medafhængige til stofafhængige.

Vi deler vores bekymringer med hinanden, og støtter hinanden i at finde håb i noget, som er rigtig svært.

Gruppens formål er at mødes med andre, som har gået igennem/går igennem nogle af de svære ting der følger med i livet, med en afhængig.
Vi lytter, griner, græder, og nogle gange er vi blot til stede for at mærke samhørigheden. Det er ok ikke at dele, men blot at være.
Det er ikke et religiøst program, men et selvudviklings program baseret på de 12 trin og traditioner.
Dette er en personlig beskrivelse af møderne, fra en pårørende der har fundet rigtig meget mening i at komme i Nar-Anon. 

Dette er den officielle beskrivelse af gruppen:

Nar-Anon Familiegruppen er først og fremmest til for dig som er, eller har været fortvivlet på grund af misbrugsproblemer hos nogen som står dig meget nær. Vi har også følt fortvivlelse og fundet løsningen gennem sindsro.

Når du kommer med i Nar-Anon er du ikke længere alene, men blandt rigtige venner, der forstår dit problem som få andre. Vi vil respektere din tillid og anonymitet, og vi ved at du vil respektere vores. Vi håber at kunne give dig en forsikring om, at ingen situation er så svær og ingen ulykke så stor, at den ikke kan overvindes.
Vores program er ikke et religiøst program, men en åndelig måde at leve på, baseret på NAs tolv trin. Vi har set at disse trin hjælper med til at løse praktisk talt alle problemer.

Vi beder dig tage vores program og de tolv trin alvorligt. Det har været til hjælp for os på samme måde som NAs program er det for misbrugeren. Vi beder bare om indsigt og mod til at se os selv som vi virkelig er og til at gøre noget ved os selv ved hjælp af en Højere magt, sådan som vi opfatter den.

Vi beder om den gave at kunne give slip på vores misbrugere med kærlighed og ophøre med at forsøge at forandre dem.
Hav et åbent sind og gå til så mange møder som muligt. Stil gerne spørgsmål og diskuter problemerne sammen efter mødet. Du vil snart få nye venner og føle stort fællesskab med gruppen.
Når vi forstår at afhængighed er en sygdom og indser at vi er magtesløse overfor den, såvel som overfor andre menneskers liv - da bliver vi rede til at gøre noget nyttigt og konstruktivt med vores eget liv. Da - og kun da - kan vi være til nogen hjælp for andre.


Tilbuddet er til dig, som...

  • Er pårørende - ven, familie, kæreste - til en som er stof afhængig. Om personen er clean eller aktiv er underordnet.

Aktiviteter

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os

Socialkompas i Aarhus Kommune administreres af Frivilligcenter Aarhus

Frivilligcenter Aarhus Aarhus Kommune
Top