Henter indhold...





Gruppeforløb til dig med KOL

Folkesundhed Aarhus på MarselisborgCentret


Folkesundhed Aarhus tilbyder et gratis gruppeforløb, hvis du lever med KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom). Du kan deltage på forløbet, uanset om du har fået konstateret KOL for kort tid siden, eller om du har levet med det i længere tid.

Formålet med forløbet er, at du får fokus på en god balance i din hverdag med afsæt i dit liv og dine behov.

Indledende samtale
Dit forløb starter altid med en indledende samtale, hvor du har mulighed for at fortælle mere om dig selv. Vi taler også om dine erfaringer i forhold til dit liv med KOL, og hvad du har brug for lige nu. Sammen aftaler vi det videre forløb for dig i Folkesundhed Aarhus.

Info om KOL-forløb
På KOL-forløbet arbejder du med de udfordringer, du oplever i hverdagen. Der tages udgangspunkt i dine ønsker og mål, og hvad der skal til for at nå dem.

Du har mulighed for at deltage på et eller flere af nedenstående forløb:

  • Viden om KOL: Sygdomsforståelse, inhalationsmedicin, teori om fysisk aktivitet og mad i relation til KOL.
  • KOL og mad: Viden om madens betydning ved KOL, inspiration til dagens måltider og praktisk madlavning.
  • Holdtræning: Fokus på styrke- og konditionstræning samt vejrtrækningsteknikker.
  • Mulighed for instruktion i brug af PEP-fløjte

Undervisning og træning er gruppebaseret, hvorfor du får mulighed for at møde andre i samme situation, og udveksle erfaringer og tanker.

Du kan læse mere  om KOL-forløbet i vores folder "SUNDHEDSFORLØB - KOL" her

Hvordan kommer jeg i gang?

  • Du kan blive henvist fra din praktiserende læge eller personalet på sygehuset.
  • Du kan ringe til Folkesundhed Aarhus på
    telefon 87 13 40 35
  • Du kan skrive til Folkesundhed Aarhus på e-mail: folkesundhed@mso.aarhus.dk

Efter henvendelse til os, vil du blive indkaldt til en afklarende samtale, hvor vi sammen planlægger dit forløb.

 


Tilbuddet er til dig, som...

  • Har fået konstateret KOL for kort tid siden, eller dig som har levet med det i længere tid.
  • Er 18+

Aktiviteter


Emner

Fandt du ikke det du søgte, eller opdagede du fejl ved et opslag?

Skriv til os
Kontakt os

Socialkompas i Aarhus Kommune administreres af Frivilligcenter Aarhus

Frivilligcenter Aarhus Aarhus Kommune
Top