Spor i Aarhus - for dig der har senfølger af seksuelle overgreb
Landsforeningen Spor
Spor i Aarhus er en lokalafdeling til Landsforeningen Spor.
I Aarhus mødes vi hver uge, pt. om onsdagen. Hver anden onsdag er der skriveværksted (lige uger), og i ulige temamøder med varierende temaer. Vi afholder årlig Synlighedsdag i efteråret med andre lokale foreninger.
Du er velkommen med hvis du er senfølgeramt. Alene det at være i rum med andre der forstår din situation og de traumer du har med dig fra din barndom eller ungdom, er helende.
I Spor i Aarhus kommer vi som vi er, og vi mødes helt uformelt og der er plads til alle. Du er meget velkommen til at bidrage med temaer og ønsker til aktiviteter, og du kan også deltage helt stille i starten.
Lokalafdelingen ledes af en frivillig erfaringsekspert, der er tovholder for de ugentlige/månedlige arrangementer, og som du kan aftale at følges med i starten. Der er også mulighed for at mødes med den lokale koordinator, inden du deltager i et konkret møde med andre.
Følg med på foreningens hjemmeside www.landsforeningenspor.dk, hvor vi også løbende opdaterer med vores forskellige lokale og nationale tilbud.
Tilbuddet er til dig, som...
- Har været udsat for seksuelle overgreb i din barndom eller ungdom.
- Har udviklet relationelle, fysiske og/eller psykiske senfølger af overgrebene
- Er 18+
- Vi har indimellem enkelte arrangementer målrettet fagpersoner eller pårørende