Patientforeningen for Funktionelle Lidelser - PFFL
Patientforeningen for Funktionelle Lidelser
Patientforeningen for Funktionelle Lidelser er en patientforening for alle mennesker, som er i berøring med Funktionel Lidelse (FL).
For dig, som har fået diagnosen, dig som har mistanke om, at du har sygdommen, eller for dig som er pårørende.
PFFL ønsker også at være en forening for alle, som oplever uforklarlige fysiske symptomer, og som har brug for hjælp til at komme rigtigt videre i systemet.
Hvad gør man, hvis man oplever symptomer, som lægen ikke kan forklare? Hvem kontakter man, hvordan forholder man sig? Dette er PFFL i al beskedenhed eksperter i.
PFFL blev grundlagt i 2017. Det er en uafhængig forening drevet af frivillige, og hovedparten af os har selv diagnosen.
I PFFL omfavner vi begrebet Funktionel Lidelse, som en selvstændig lidelse og som samlebetegnelse for en række diagnoser med mange fællestræk. De danske sundhedsmyndigheder fokuserer på fællestrækkene ved rækken af uforklarlige, fysiske symptomer, både ifm. forskning og behandling, og i PFFL finder vi denne strategi meningsfuld. Vi har stor gavn af at spejle os i hinanden, og har ofte glæde af samme type behandling.
Vi mener, ligesom lægerne, at sygdommen Funktionel Lidelse bedst anskues ud fra den bio-psyko-sociale model.
Tilbuddet er til dig, som...
som har fået diagnosen, dig som har mistanke om, at du har sygdommen, eller for dig som er pårørende.