Gravidhold (Varmtvandsbassinet Møllestien)
Folkesundhed Aarhus
Skånsom træning i 33 grader varmt vand for dig, der er gravid. Du kan være med uanset hvor langt henne i graviditeten, du er.
Træning i varmt vand er for dig, der ønsker skånsom træning. Vandets opdrift giver dig mulighed for at bevæge og træne kroppen med meget lidt belastning.
Du skal kunne indgå på et hold, kunne varetage din egen omklædning på ca. 15 min., tage vare på egen træning og dine eventuelle helbredsudfordringer. Du er velkommen til at have en hjælper med til at hjælpe dig med omklædningen.
Du skal desuden bo i Aarhus kommune for at deltage på vores hold.
Gravidhold:
Det er vigtigt, at man som gravid holder sig i gang og træner så langt hen i graviditeten, som kroppen tillader det.
I takt med at maven bliver større og holdningen ændrer sig, er det for mange rart at komme ned i vandet, mærke vægtløsheden og bevægelsesfriheden.
Du kan deltage på holdet uanset, om du har gener/smerter eller ej, og uanset hvor langt henne i graviditeten du er.
I træningen vil der være fokus på:
- Mindske smerter
- Træning af stabilitet omkring mave og ryg
- Bækkenbundstræning
- Kredsløbstræning
- Afspænding
Ved træning i vand udnyttes vandets egenskaber til at opnå dette, og du kan være med uanset niveau. Holdet varetages primært af en fysioterapeut.
Der påregnes ca. 15 min. i omklædning både før og efter træningen.
Praktisk information:
Forløbet strækker sig over 6 uger med én fast ugentlig træning af 30 minutters varighed.
Hvornår:
- Tirsdag er gravidholdet fra 13.30-14.00
- Onsdag er gravidholdet fra 14:30-15:00
Pris:
Der er en egenbetaling, hvor du betaler for et forløb eller periode.
Prisen er 300kr., der opkræves samlet ved forløbets start.
Tilmelding:
Det kræver ikke en henvisning at deltage på holdene.
- Se hvilke hold vi fortsat har plads på i bunden af vores hjemmeside.
Ring eller skriv til os, så vi sammen kan finde ud af, hvad der passer bedst til dig.
Tilmelding foregår kun via telefonopkald.
Du kan læse mere om bassinet og holdene ved at klikke her
Læs mere på vores hjemmeside:
Tilbuddet er til dig, som...
- Er gravid uanset, hvor langt henne du er i graviditeten.